KirkeWeb Support
indsendte dette den Feb 10 09:50
Pressemeddelelse:
It-virksomheden KirkeWeb er netop blevet udtaget til det prestigefyldte Accelerace-program for start-up virksomheder med vækstpotentiale. I de kommende fem måneder gennemgår firmaet et intensivt forretningsudviklingsforløb.
Bag Accelerace står forskerparken Symbion i samarbejde med nogle af Danmarks førende personer og institutioner inden for iværksætter- og innovationsmiljøer samt venture-fonde som SEED, Vækstfonden og Sunstone.
Målsætningen med programmet er gennem netværk, konsulenthjælp og træningscamps at hjælpe nystartede virksomheder til at øge deres internationale gennemslagskraft.
Web-løsninger til kirker
KirkeWeb har siden 2010 introduceret en helt ny web-løsninger til Danmarks kirker. Firmaet blev stiftet af Christian Steffensen, der også er firmaets direktør, i 2009 mens han studerede International Business på CBS.
Som studerende begyndte Christian Steffensen at lave hjemmesider for nogle få kirker. Her gik det op for ham, at kirken ikke kendte til mulighederne på internettet.
- Andre organisationer var i fuld gang med at rekruttere medlemmer og profilere deres fællesskab på internettet, men kirken var blevet koblet af udviklingen. Nok havde de fleste kirker en hjemmeside, men de var ikke en integreret del af kirken og medvirkede ikke til at skabe liv og besparelser i administrationen, fortæller Christian Steffensen.
En virksomed i vækst
Christian Steffensen besluttede sig for at gøre noget ved situationen og startede KirkeWeb op. I dag gør mere end 70 danske kirker brug af KirkeWeb's hjemmeside- og internetløsninger, og mange flere er på vej.
Udviklingen har betydet, at KirkeWeb ved indgangen til 2012 kunne ansætte tre nye personer, så der nu i alt er otte medarbejdere i virksomheden. Samtidig åbnede KirkeWeb en afdeling op i Aarhus med henblik på at komme bedre i kontakt med de jyske kirker. Hovedafdelingen ligger fortsat i København.
På vej mod udlandet
Ambitionen med Accelerace-programmet er at gøre KirkeWeb i stand til indtage kirker i resten af verden. Der er kirker i de fleste lande, og særligt Tyskland og USA har KirkeWeb et godt øje til.
- Vi har et produkt, som er 100 % målrettet kirkernes behov. Vi kan give kirkerne mulighed for at nå ud til flere mennesker og samtidig spare penge og tid i administrationen. Lige nu gør vi os gode erfaringer i Danmark, som vi kan tage med os til andre lande. Selvom kirker er forskellige, har de alle behov for en effektiv og målrettet intern og ekstern kommunikation, siger Christian Steffensen.
Udover KirkeWeb deltager ca. 10 andre virsomheder i Accelerace-programmet, der indtil videre har hjulpet 90 danske virksomheder på vej.
Læs mere om KirkeWeb på www.kirkeweb.dk
Læs mere om Accelerace på http://symbion.dk/forretningsudvikling/accelerace
Vedhæftet pressemeddelelsen:
- foto af KirkeWeb's stifter og direktør Christian Steffensen
- foto af KirkeWeb's medarbejdere
Kontakt KirkeWeb's stifter og direktør Christian Steffensen på tlf. 5120 2254 eller e-mail cs@kirkeweb.dk.